[vc_row][vc_column][vc_column_text]Af Gustav Stubbe Arndal[/vc_column_text][vc_row_inner][vc_column_inner width=”3/4″][vc_column_text]I film om rådne menneskers forfald skal man opnå en svær balance. For langt til den ene side, og den glamourøse eller kriminelle livsstil virker for romantisk og sjov. For langt til den anden side, og vi mister fornemmelsen for, hvorfor helten fører så forfærdeligt et liv.
Det er sådan en balance Christian Dyekjærs FANTASTEN forsøger at opnå. Claus (Dejan Cukic) er en midaldrende bilsælger med en lidt for stor lejlighed, meget skumle venner han skylder penge og en sød tand for gambling. Da hans søn Silas (Oscar Dyekjær Giese) dukker op i søgen efter et sted at crashe, begynder Claus’ dobbeltliv at falde fra hinanden, da han kommer i stor gæld til nogle farlige mennesker med afskårne fingre i fryseren.
Dette er Dyekjærs tredje spillefilm, og der er en gevaldig selvsikkerhed i hans stil. Med kameraet i ansigtet på Cukic og nogle spektakulære (og grænseoverskridende) hasard- og festmontager bringer han os ind i hovedet på en desperat mand, hvis liv ødelægges lidt efter lidt. Gambling ser ikke sjovt ud i FANTASTEN. Der mistes og mistes, og trods enkelte jublende øjeblikke forsvinder der konstant penge, indtil lån og tiggeri er de eneste udveje.
Cukic er filmens højdepunkt. Hans performance er hele filmen værd, og intet kan virke så ægte og spontant uden at være kalkuleret og gennemtænkt til mindste detalje. Med kameraet på ham næsten hele tiden er hans desperation mærkbar fra start til slut. Dette er desværre i skarp kontrast til Oscar Dyekjær Gieses skuespil som sønnen. Afstanden mellem Cukics karrierehøjdepunkt og Gieses monotoni er distraherende i mange af filmens vigtigste øjeblikke.
[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner el_class=”facts” width=”1/4″][vc_column_text]ANMELDELSE AF:
FANTASTEN[/vc_column_text][vc_column_text]ORDET SYNES:
[/vc_column_text][vc_column_text]PROD. ÅR:
2017[/vc_column_text][vc_column_text]INSTRUKTØR:
Christian Dyekjær[/vc_column_text][vc_column_text]LAND:
Danmark[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_column_text]Selvom Claus er en ganske velrealiseret karakter, viser han sig også at være et af filmens største problemer. Han er nemlig en foragtelig person. Han stjæler, forråder, lyver og fodrer sine værste vaner gennem næsten hele filmen; og da man når tredje akt, og liv og lemme er på spil, kan man nemt være blevet træt af ham. Det er selvfølgelig hele pointen — afhængighed gør os til vores værste selv — men den intense finale mister sin slagkraft, når man ikke har sympati med hovedpersonen.
Ud over dette er manuskriptet svært at se fejl i. Den gør meget med lidt; og små linjer dialog om hans forhold til ekskonen, eller de løgne han spinder om sin fyring, fortæller os meget om Claus. Den verden af undergrundshasard, vi sendes ud i, føles ægte og meget større end Claus’ lille hjørne af den — især den endelige hasardscene er et brillant stykke ekspositionsløs ”world building.”
Selvom FANTASTEN vakler lidt i balancen mellem glamour og råddenskab, er der stadig nok at anbefale. En solid, detaljerig historie med et brag af en performance fra Cukic, man sent kommer til at glemme. Dog en skam, at vores fantastiske antihelt er så helt igennem forfærdelig.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer